Virtuelle Bogreoler

For en ægte bogsluger er det ikke usædvanligt at skabe overblik over sin læsning ved at notere datoen ned hver gang man har læst en bog færdig, ligesom nogle af os laver lange lister over hvilke bøger vi har tænkt os at læse i den nærmeste fremtid. Udover at skabe overblik kan det være sjovt at se tilbage på, hvad man har læst igennem årene, og hvordan ens smag har udviklet og forandret sig. Når det er sagt må det indrømmes, at man nok skal være af en ret nørdet støbning for at holde styr på nussede bogkalendere eller regneark på computeren hvor man har noteret flere års læsning ned.

Her i den digitale tidsalder findes der dog et alternativ, som de fleste nok vil synes er noget sjovere - nemlig den virtuelle bogreol. En virtuel bogreol er en database eller app på internettet, hvor man kan indsætte bøger i forskellige kategorier som for eksempel "Har Læst", "Vil Læse", uploade billeder af ens foretrukne forside, skrive små kommentarer eller anmeldelser og arrangere sine bøger ud fra tags. Det kan måske umiddelbart lyde kompliceret, men siderne er som oftest meget brugervenlige, og ikke sværere at navigere rundt på end fx. Facebook.

Nu sidder der måske nogle og tænker, at sådan noget nemt kan blive en tidssluger - tid, som man i stedet kunne bruge på at læse. Men der er faktisk mange fordele ved en virtuel boghylde. For det første er boghylderne et socialt medie, hvor man opfordres til at udveksle anmeldelser og anbefalinger og henvises til andre brugere med lignende smag. Det kan være et fantastisk værktøj til hurtigt at opdage en masse nye bøger. 

Derudover kan der være en økonomisk fordel ved de virtuelle bogreoler for de af os, som er slemme til at bruge lidt for mange penge på bøger. De fleste bogelskere kender nok det, at man har lyst til at fare ud og købe alle de spændende nye bøger der udkommer, hvadenten man har tid til at læse dem med det samme eller ej. Behovet for at straks at føje bogen til sin samling kan tilfredsstilles ved i stedet at føje den til sin virtuelle bogreol, hvor man kan kigge på det fine omslag og glæde sig til den. Det samme gør sig gældende med biblioteksbøger. Det er meget tilfredsstillende at føje bogen til sin virtuelle reol, hvor den kan blive ved med at udgøre en del af ens samling, efter man har afleveret den fysiske bog på biblioteket igen.

Hvis man har brug for et afvænningsmiddel til impulskøbene eller gerne vil vise sin bogsamling frem til vennerne på en sjov måde - inklusive alle de bøger man har læst, og ikke kun dem, man ejer - er det altså bare med at komme i gang med at udforske de forskellige muligheder for en virtuel bogreol.

Jeg kan anbefale følgende sider:

http://weread.com/ Facebooks egen virtuelle bogreol.

http://www.shelfari.com En stor database med flest nye bøger og et meget tiltalende design.

http://www.librarything.com Masser af brugere og lister over udgivelser, men kræver som den eneste af siderne at man betaler for at indsætte et ubegrænset antal af bøger på sin hylde.

http://www.goodreads.com En anden stor database med forskellige quizzer og søgbare citater.

http://www.minbogdinbog.dk En ny, men ganske god, virtuel bogreol for danskere.

Tags : 

Kommentarer

Jeg kan huske, da Library Thing kom frem, fordi jeg på daværende tidspunkt (2005) lige var startet på IVA, dengang Danmarks Biblioteksskole. Det er jo egentlig et værktøj til katalogisering og vidensdeling for bogelskere - og blev derfor i de første par år regnet for det helt store blandt en del af os, der elsker at nørde med de aktiviteter. Men siden er interessen fadet meget, selv blandt bibliotekarer. Jeg tror, at det for bibliotekarernes og bibliotekernes vedkommende skyldes, at Library Thing faktisk ikke har bidraget med noget særligt som katalogiseringsværktøj. Eller som forum for vidensdeling. Det er nærmest bare et personligt udstillings- og indkøbskatalog, men uden de værdiforøgelser, som ligger i tilføjelser af ekstra informationer om værkerne eller i deling af viden om bøgerne i fællesskaber mellem brugerne.
I min optik fungerer virtuelle fællesskaber som LastFM, hvor musikken er i højsædet, langt bedre. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men her er det faktisk nemt at etablere en dialog og få inspiration fra  lyttere fra andre dele af verden - også de dele, som danskere af historiske årsager måske ikke kommunikerer så meget med ellers, for mit eget vedkommende fx Argentina og Ukraine.
Har du en dialog med de andre brugere af de virtuelle bogreoler?

På den side jeg selv benytter mest, Shelfari, er der masser af fællesskab og bogsnak. Jeg har selv "mødt" flere læsere der, som jeg har kontakt med og jævnligt udveksler anbefalinger med. Man kan oprette grupper om særlige emner eller genrer, stille spørgsmål om bøger som andre brugere besvarer og så er der skrevet masser af brugeranmeldelser om langt de fleste bøger.
Shelfari belønner også brugere som deltager aktivt ved at give dem flere rettigheder til at ændre ting på siden. Derudover er der selvfølgelig en vennefunktion (ligesom på Facebook) og en "follow" funktion hvor man får opdateringer om, hvad andre brugere læser og anmelder.
 
Du har sikkert ret i, at der ikke er så meget fællesskab på Librarything, som man kunne ønske sig - jeg skal faktisk ikke kunne sige det, da det er den af siderne som jeg har benyttet mindst (fordi de kræver betaling, og så ryger fidusen lidt for mit vedkommende - så er det nemlig pludselig penge jeg kunne have brugt på at købe bøger i stedet!).
Jeg er nu ikke sikker på at jeg kan se, hvad LastFM kan, som Librarything ikke også kan - eller kan bedre. På LastFM ser jeg mest kun en masse meget korte kommentarer fra andre brugere (fx "great voice", "fantastic" osv.), som jeg ikke kan bruge til noget, imens man for det meste kan finde lange brugeranmeldelser på Librarything samt links til diskussioner om bogen på deres forum.
 
Fordelen ved Librarything er efter min mening, at det er en af de bedste sider til at finde inspiration til læsning. Når man slår en bog op anbefaler siden automatisk 10 andre, som minder om den og der er et lille måleapparet, som beregner sandsynligheden for, at du vil kunne lide bogen ud fra de andre bøger du har læst og hvor mange stjerner du har givet dem. Det fungerer faktisk ret godt og er meget mere pålideligt end fx. Amazons anbefalingssystem.
 

Jeg er jo ikke selv bruger på nogle af de sites, du nævner, bortset fra LastFM, så du kender dem måske bedre end jeg. Men jeg kan blot konstatere, at der ikke er mange danskere, som bruger dem i praksis. Og det undrer... Jeg tror nemlig ikke, at det handler om, at danske læsere ikke kender siderne.

Ofte er det jo ikke funktionaliteten alene - altså om man kan give stjerner eller kommentere eller hvad man nu kan - men også barrierer (sprog, betaling etc.), brugervenlighed og det sociale miljø og den kultur, som over tid udvikler sig på en platform, der betinger, om den er god eller ej...og for hvem. Altså: Hvem er brugere i forvejen? Hvad læser de? Hvordan kommunikerer de? Hvad går de efter? At udstille deres belæsthed, som man gør i fredagsbaren på studiet? At finde en fed bog til ferien, som når man bladrer i et bogkatalog hos boghandleren? At fordybe sig i forfatterskaber? At lære andre læsere at kende? At blive klogere på læsestrategier og litteraturtolkninger? At forbedre katalogiseringen (for nu at blive bibliotekarnørdet, hvilket jeg er)....Eller hvad? Det er jo vidt forskellige formål.

Min klare fornemmelse af de virtuelle bogreoler er, at de først og fremmest er skabt med henblik på mersalg og derfor primært fungerer som salgskataloger og personlige udstillingsvinduer med anbefalinger, som ejerne af platformene kan lave forbrugerstatistik på basis af.

Jeg er helt enig i, at der kan være problemer med sprogbarrierer og det er selvfølgelig en skam. Men der findes jo den danske http://www.minbogdinbog.dk (som ser ud til at have en hel del brugere efterhånden) og http://www.librarything.dk er også delvist oversat til dansk (som jeg har forstået det arbejdes der på sagen).
 
Det er rigtigt, at siderne ofte har en forbindelse til en boghandel - Fx. er Minbogdinbog lavet i samarbejde med Gyldendals boghandel, Shelfari har en forbindelse til Amazon og Librarything linker til steder man kan købe bøger, men dette ses kun ved at der er et link til forhandlerne, og det er jo ikke en funktion, som man behøver at bruge. Som sagt har siderne den helt modsatte effekt på mig: Jeg låner mange flere biblioteksbøger i stedet for at købe bøger, netop fordi jeg gennem siderne har mulighed for at føje dem til min "virtuelle samling", og derfor ikke har så stort behov for straks at have dem som en del af min fysiske samling. Jeg har aldrig købt en bog igennem nogen af siderne, og bruger dem som sagt kun til at opdage bøger og snakke om dem med andre læsere.
 
Alle anmeldelser og informationer er skrevet af brugerne selv, så der er jo ikke tale om reklame for bøgerne, men bare folks mening om dem, negativ såvel som positiv. Og et eller andet sted kan man vel også sige, at siderne skal overleve på en eller anden måde. De fleste store websider lever vel enten af donationer, reklamer eller salg på den ene eller den anden måde? LastFM har jo fx. reklamer for alt muligt, og så foretrækker jeg egentlig et relevant link i stedet for. Jeg ved, at i hvert fald Goodreads og Shelfari er oprettet af frivillige bogelskere uden henblik på at tjene penge, men efterhånden som siderne er vokset har man så valgt at danne partnerskab med nogle forhandlere.
 
Angående målgruppen og det sociale miljø på siderne synes jeg, at det er svært at generalisere. Som sagt synes jeg, at siderne generelt er brugervenlige nok til, at alle kan være med. Man skal nok ikke forvente den helt store fordybelse eller litteraturtolkninger, men mere se siderne som et værktøj til at opdage nye bøger og måske møde andre læsere. Der vil naturligvis altid være nogle, som vælger at bruge dem som udstillingsvindue for at "prale" med, hvor belæste de er, men mit indtryk på i hvert fald Goodreads og Shelfari har været, at folk er meget afslappede og sociale.
 
I sidste ende er det vel en smagssag, om man synes om siderne eller ej. Jeg har ikke selv fundet nogen bedre måde at katalogisere mine bøger på og samtidig opdage ny litteratur. Om ejerne af siderne så bruger mig til at lave forbrugerstatistik på eller ej er jeg egentlig ligeglad med - Det er de sådan set velkomne til, i forhold til hvor meget jeg synes jeg får ud af siderne. Men måske kender du et bedre værktøj?
 
 
 
 

Nej, jeg ville egentlig ikke reklamere for bedre værktøjer, men blot udtrykke min interesse for hvad der sker med fællesskaber omkring kunsten og litteraturen, når det hele rykker online. Læsekredse i England er for eksempel også ofte sponsorerede - simpelthen fordi læsekredsene stimulerer bogsalget gennem deres anbefalinger. Det gør brugeranmeldelser i web 2.0. også - de positive såvel som de negative. Det kaldes social markedsføring og er ikke et nyt fænomen, men blot blevet meget udtalt efter nettets fremkomst. Der er heller ikke noget nyt i, at katalogiseringen sættes i værk af eller er til udbytte for kommercielle interessenter. Sådan var det også, inden vi fik folkebibliotekerne.

Måske undrer det mig bare lidt, at den kommercielle del af bogkulturen i den grad har overtaget scenen efter nettets fremkomst, at litteraturtolkninger og fordybelse ikke længere er en helt naturlig anden side af katalogiseringen. Der er rigtig meget overfladisk shoppen rundt forbundet med det sociale omkring kunsten. Sådan havde det jo ikke behøvet af være. På den anden side behøver man sandelig ikke at være overfladisk, bare fordi man køber bøger.