” Ja, man drikker mokka og bliver helt orientalsk ”

Pantomimeteatret fra 1874 er Tivolis ældste bygning. De oprindelige bygninger fra 1843 var opført i træ og lærred og eksisterer ikke længere.

1800-tallets orientalisme handlede ikke om orientering, eller klarsyn, men det stik modsatte. Det var en desorienterende flirt med mystik og eksotisme; et forsøg på at bryde urbaniseringens fartstriber med eventyrlige drømmebilleder og flette dem sammen i en moderne arabesk.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
 

- Af Sofie M. Hansen

Orientalerne har længe været afbilledet i vestlig kunst, men i en lang periode som et frygtindgydende folkefærd, man skulle holde sig langt fra. Først med det Osmanniske Riges tilbagetog i 1683, og den ”forskrækkelige tyrks retræte”, blev Orienten mulig at tilnærme sig. Oplysningstidens ivrige kortlægning og videnskabelige rejser skabte bred opmærksomhed. I 1704 forelå første bind af Tusind og én Nat på fransk, og billedet af Orienten som et rige af lige dele drøm, fantasi og rigdom var skabt.

Kur mod storbyens syge
I 1800-tallet voksede byerne og trafikken skar sig frem ad massive kørebaner og uendelige jernbaneskinner. Høje fabriksskorstene skød op og dannede tøjmode for velbeslåede herrer: Høje hatte og rette jernbanestribede bukser. Den moderne metropol bestod ikke af andet end lange, lige fartstriber. De høje hastigheder, fremskridtet påbød, førte til livsstilssygdommen ”nervøsitet”. I 1875 måtte Kommunehospitalet åbne 6. afdeling for sindssygdomme.
Men der fandtes anden kur for dårlige nerver end hospitalsindlæggelse. Scheherazades fortællinger havde også inspireret danske kunstnere. Digteren Oehlenschläger skrev lystspillet, Aladdin, om den fattige skræddersøn, lykkens yndling, ubekymret, umiddelbar og spontan, der alligevel ender med både sultandatter og magt. Maleren Niels Simonsen portrætterede et mageligt arabisk brevpostbud, der ryger vandpibe på kamelryg. J.P. Jacobsen lånte de orientalske mønstre til formen i digtet En Arabesk. Netop arabesken blev fortolket som indbegrebet af fantasi og brugt i musik, arkitektur, udsmykning og litteratur.

En tur på bazar
I 1843 kunne borgerskabet selv få lov at lege sultan i Østens fortryllende verden. Georg Carstensen åbnede Tivoli, en orientalskinspireret sommerby på Københavns vold med egen bazar, hvor man kunne købe luksusvarer produceret af franske galejslaver, drikke mokka, spise på restauranterne Divan 1 og 2, se forestillinger på det kinesiske påfugleteater, mens H.C. Lumbye spillede op til Tivolis Bazar Tschin-Tsching Polka og Araber Marsch. Og skulle den orientalske hungren ikke være mættet, kunne de velbemidlede indrette eget hjem med divan, ottoman, persiske tæpper, mekkaplys og marokkopuder.

Euforiserende nervemedicin
Den orientalske kur havde en effektiv virkning: Mokkaen virkede nervedulmende og de arabeskmønstrede tæpper måske ligefrem euforiserende. (Censur af ornamenter kom kortvarigt på tale). 1800-tallets orientalisme var som en tryg metafor for alt det nye og fremmede, moderniseringen bød på. Digternes Orient var aldrig geografisk defineret, men en afsides drømmeverden. Orienten blev billede på sorgløshed, umiddelbarhed og frihed. Det moderne menneske kunne undslippe tidens syge ved at leve en arabesk livsstil - lade dynamikken afbryde af dvælen. Slynge eventyr og virkelighed sammen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Foredraget Orientalisme i kbh #1: Tivoli ved Martin Zerlang, mag.art. i Litteraturvidenskab og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, blev afholdt i Møllegades Boghandel lørdag 03/11/12. Arrangementet er en del af litteraturfestivalen kbh læser, som i år løber af stablen d. 3. - 9. november.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Lyst til mere?

  • Tusind og én nat - arabiske fortællinger, udvalgt og oversat fra arabisk af Svend Søndergaard (1970)
  • Adam Oehlenschläger: Aladdin, eller den forunderlige lampe, Poetiske Skrifter I - II (1805)
  • J.P. Jacobsen: En Cactus springer ud (1871). Indeholder bl.a. digtet ”En Arabesk”
  • Amalie Skram: Professor Hieronimus (1895) og På Sct. Jørgen (1895). Om forfatterindens indlæggelse på Kommunehospitalets 6. afdeling i 1894.

___________________________________________________________________