Retur til Ønskeøen

I en alder af 16 år trådte jeg ind på mit lokale bibliotek, og i stedet for at svinge til højre ind i børne- og ungdomsafdelingen lod jeg mig lokke mod venstre ind i den fagre voksne verden af spændingsromaner, klassikere, bøger med sex og vold og skilsmisser. Bøger, med andre ord om verdenen, som den ser ud fra det voksne synspunkt. Siden da har jeg kun sjældent kastet et blik tilbage og har kun en gang imellem samlet gamle favoritter op af ren nostalgi.
 
Dog har jeg altid, dybt nede i min inderste sjæl, bevaret troen på, at børnebiblioteket stadig ville være der hvis jeg havde brug for det.  At jeg kunne vende tilbage og nyde bøgerne der med samme glæde som dengang.
 
Derfor, da jeg for nylig blev inspireret til at dykke ned i den nye verden af teenageromaner der er blomstret op, gik jeg spændt i gang og var sikker på et varmt gensyn.
Sådan skulle det ikke gå.
 
Efter at have læst både Twiligt sagaen og Hunger Games samt et utal af bøger om vampyrer i alle former og afskygninger, følte jeg mig snydt. Jeg følte mig forvist fra Ønskeøen med alle dens glæder. Jeg opdagede at jeg ikke længere kunne identificere mig med hovedpersonerne eller bøgernes tema. Sexualforskrækkelse er blevet mig fremmed, og trangen til at blive berømt og fokus for alles opmærksomhed er for længst gået fløjten. Ikke, at det er dårlige historier, men midt under Bella og Edwards tåkrummende akavede samtaler greb jeg mig selv i at tænke på hvor god en bog det havde været hvis Thomas Hardy havde skrevet den. Hvis i stedet for direkte tale der var blevet gjort brug af metaforer eller hvis landskabet havde udtrykt deres sindsstemning. Jeg kunne simpelthen ikke tilgive begge forfattere for at have et sprog der var kluntet, klodset og nedladende. Det var så forenklet, at jeg dårligt kunne se hovedpersonerne for mit indre øje langt mindre landskab eller bipersoner. Det virkede som om begge forfattere havde valgt at trimme alt ”overflødigt” materiale fra for kun at fokusere på handlingen.

Legepladsen var altså for mit vedkommende lukket og jeg følte mig forvist til kontorbygningen overfor, på en regnvejrsdag.
Jeg valgte så at tage på biblioteket en gang til, og denne gang vendte jeg til højre, ned i børne- og ungdomsafdelingen, men væk fra hylden med 7-dages lån og mest læste. Jeg søgte dybere ind blandt hylderne. Her fandt jeg, ved et rent tilfælde, nogle af de bedste teenageromaner jeg nogen sinde har læst.

Forfatterinden Kelley Armstrong har skrevet en trilogi om en ung pige der pludselig en dag begynder at se de døde. Derfor bliver hun indlagt på et gruppehjem for børn med problemer hvor det hurtigt viser sig, at ikke alt er som det ser ud. De andre børn har deres helt egne evner og det er aldrig klart hvem af de voksne er de gode og hvem der er de onde. Armstrongs sprog er rent og klart, men samtidig ikke klodset. Teenagerne opfører sig som rigtige teenagere, usikre, selvcentrerede og forvirrede over de mange forandringer de er ved at gennemgå.  Spændingen holdes fra først til sidst, jeg kunne ikke vente med at læse videre og til min store lettelse kom vi hele vejen gennem bog nummer tre uden en eneste vampyr i sigte. Dog er der dog et par varulve der sniger sig ind undervejs.

Blandt andre bøger der kan anbefales, er den lidt ældre Tamora Pierce, hvis fantasy romaner er spændende samtidig med at de udforsker ægte teenageforvirring og angst for seksuel identitet uden at det kammer over og bliver ren forskrækkelse. Hvis man til gengæld ligefrem har lyst til at læse om sexualforskrækkelse kan Judith Tarrs fantasybøger anbefales, hvor emnet tages op på fornuftig vis midt i en spændende fortælling, og helt uden brug af vampyrer.

Hvis man har brug for noget mere realistisk kan  Meg Cabot anbefales. Hun introducerer et strejf af magi i den virkelige verden og har også et meget direkte sprog. Hun bruger det dog på en humoristisk og medrivende måde samtidig med, at hendes hovedpersoner er langt mere ægte med rigtige fejl og ægte usikkerhed. Det er personer selv voksne kan identificere sig med.
Så hvis du har brug for en tur til Ønskeøen en dag kan du trygt tage afsted med en eller flere af disse forfattere. De har allerede stemplet dit pas.