Udstrakt frihed

Mette Juul: Extended Freedom. Cover.
,
Mette Juul: Extended Freedom. Table of contents.
,
Mette Juul: Extended Freedom. Excerpt from the chapter "Marilyn and Sadie"
,
Mette Juul: Extended Freedom. Excerpt from the chapter "Marilyn and Sadie"
,
Mette Juul: Extended Freedom. Excerpt from the chapter "Marilyn and Sadie"
,
Mette Juul: Extended Freedom. Excerpt from the chapter "Marilyn and Sadie"

Diasserien består af omslaget fra bogen "Extended Freedom", den foreløbige indholdsfortegnelse, samt et kort udsnit fra kapitlet "Marilyn and Sadie".

Photo Memory Exchange

Mette Juul: Photo Memory Exchange

Klik på billedet for at se den store størrelse.

Biografi

Mette Juul fotograferer og filmer meget i USA. Hun har en MA i Fine Art Photography fra Royal College of Art (RCA) i London, 2009 og har netop færdiggjort et residency hos Parsons The New School i New York.

Hendes CV kan i sin helhed findes her: http://mettejuul.dk/cv01.html. I skrivende stund er hendes hjemmeside under rekonstruktion.

En udfordring af fotobogen

I et køkken på Vesterbro først i maj mødte Overgrunden fotografen Mette Juul til et indblik i arbejdet med billedbogen "Extended Freedom". Det blev til en snak om frihed og fælles erindringer - og ikke mindst om ord, billeder og medier. I sin kunstneriske praksis interesserer Mette Juul sig meget for dagbøger og den kollektive hukommelse. Noget der afspejler sig i hendes fotografiske bogprojekt, som både samtænker og udfordrer litteraturens, filmens og den mere traditionelle fotobogs måde at fortælle historier på.
 
Værket bliver til
Et trykt udkast til "Extended Freedom" ligger fremme i køkkenet. Selvom det ser meget færdigt ud, er selve udgivelsesprocessen for kunstbøger i Danmark langsommelig, da de ofte finansieres ved hjælp af støttemidler. Derfor forventes bogen først i handlen i 2013.
 
Fotografierne har Mette Juul taget under en rejse mellem Montana og Chicago. Hendes billeder er dokumentariske, men ikke dokumentation af et sted, registreret gennem en nøgtern optik. De er blevet til i mere intuitive øjeblikke. Der kan gå op til et halvt år, før hun ser, hvad kameraet har opfanget, idet hun stadig bruger film i sit kamera og ikke fotograferer digitalt.
 
Foreløbig har disse billeder dannet stof til tre forskellige værker. Det første værk var en toskærms projektion, vist under Copenhagen Photo Festival i sommeren 2011. Det næste værk var en række sociale begivenheder under den samlende overskrift ”Photo Memory Exchange”. Her var de 350 billeder fra rejsen gengivet i ganske almindeligt fotoformat af 15 x 10 cm og lagt ud på borde. Metoden var enkel.
 
”Jeg gjorde det sådan, at folk der tilfældigvis kom forbi kiggede de her billeder igennem. Og hvis der var nogen af billederne, som vækkede et eller andet minde, så fik de billedet med hjem, hvis de gav mig deres historie.”
 
Historierne blev skrevet ned i små lommebøger. Siden har deltagere mailet til Mette Juul og fortalt om, hvordan kunstværket er endt på køleskabet derhjemme. Idet fotografiet er flyttet ind i det intime hverdagsrum, har det vakt nye tanker om fortiden og måske derved forvandlet erindringer. Hvor fotografier ellers viser noget passeret, som ikke står til at ændre, har den personlige fortid ved hjælp af denne metode fået ny betydning, idet den medieres af et fotografi, taget af en anden.
 
De håndskrevne tekster fra Photo Memory Exchange har siden ledsaget en sort boks med fotografierne. Materialet herfra redigeres nu til bogen "Extended Freedom", som bliver det tredje værk.
 
”Teksten er udsnit fra de her historier. Det er mine billeder, det er deres minder, men det er mig, der vælger ud, hvilke af deres minder, jeg vil have. Og teksten, som er i bogen, er ikke nødvendigvis ved siden af det billede, som mindet er ment til. Det er for, i forhold til den kreative proces, at være endnu mere åben. Hvis den bliver for direkte, sammenhængen mellem tekst og billede, så tror jeg, det kan blive for tydeligt...”
 
I kolofonen står: All photos by Mette Juul, Texts by Americans. Brudstykkerne fra de anonymiserede erindringer ledsager billederne, men uden at kunne kategoriseres præcist indenfor en bestemt genre af billedtekster. Om teksterne er kommentarer til billederne eller billederne illustrerer teksterne, er usikkert. Vi ved ikke hvem, der taler. Tekster fra skilte, bluser, krus, plakater, lystavler og emballage indrammes også i billederne. Derved lægges endnu et skriftlag ind i bogen, her i skikkelse af fotograferet popkultur. Som billeder i en bog bliver ordene til konkret digtning med en kollektiv, men ubestemmelig afsender. Det er netop i disse usikkerhedsmomenter, at spændingen opstår.
 
Extended freedom
Landskaberne på billederne kan være storslåede og have historiske referencer, men skildringerne er aldrig spektakulære som på film. Fototeknikken tjener ikke til at udstille det glamourøse USA, som vi kender fra TV. En del motiver er fundet på den anden side af grænserne til de sider af Amerika, som nationen ellers stolt viser frem for resten af verden. Men billederne fremviser ikke derved en romantiseret forfaldsæstetik. Målene er helt anderledes.
 
Som meget sigende for det amerikanske frihedsbegreb, nævner Mette Juul bogens omslag, hvor forsiden viser et lysskilt, der er lige ved at skifte.  Teksten er: Theodore Roosevelt. Extended Economic Freedom. Hun har friske erfaringer med dialog mellem danske og amerikanske frihedsbegreber i USA.
 
”Der er så meget frihed, at det ikke er frihed mere. Der er frihed til guns, der er frihed til at gå i fordærv. Friheden til at flytte rundt, friheden til ikke at blive registreret. Når jeg har undervist derovre – jeg har lige undervist i New York og også lidt i Montana – er det sjovt, at jeg tit oplever med eleverne, at jeg har et decideret omvendt begreb om frihed.”
 
Frihedsbegreberne undersøges på en meget åben måde, selv om motiverne ofte henleder tankerne på indespærring. I kapitlet ”Marilyn and Sadie” indgår billeder af baren Sadie’s. At den ligger i et indianerreservat, falder måske ikke umiddelbart mange danskere ind, når de ser billederne, og man får ikke direkte den oplysning, hvis man blot kigger i bogen. Men barscener kender vi jo. Eller gør vi? I et opslag ser vi en voksen mand i bevægelse midt på dansegulvet. Den ledsagende tekst er skrevet af en person, der erindrer at være en 12 årig pige. I næste opslag ser vi teksten på en hættetrøje: flip . hate . kill . destroy – kronet med et jernkors som symbol.
 
Billedet i bogen
Den stående betragtnings citationstegn blev sat omkring fotografierne, når de blev vist som projektion i et kunstrum i forbindelse med Copenhagen Photo Festival. De mennesker, som mødte værket, var publikum indenfor et bestemt tidsrum. En læse- og synsretning var lagt ned over materialet, da det blev vist i et loop. I værket Photo Memory Exchange lå billederne derimod hulter til bulter. De havde en handy form. Værket inviterede os til at være medvirkende.
 
I kraft af remedieringen af stoffet til bogform, flytter de kollektive erindringer i "Extended Freedom" nu hjem til os. Den helt intime læsesituation danner en ramme, som giver plads til minder og fordybelse, uafhængigt af skemaer, indskolet lærdom og national historieskrivning. Amerikas historier om den oprindelige befolkning og tilflytterne forbindes med de rejsendes beretninger og de fremmedes personlige livsfortællinger, længe efter og langt derfra. Optikken er ikke kun fotografens, men også læserens og den anonyme skribents.
 
Brugen af bogen som medie er bevidst. Det ligger Mette Juul meget på sinde, at den endelige udgave af bogen ikke bliver i coffeetable format. "Extended Freedom" skal ikke ligge på et glasbord og tage sig ud som en udstillingsgenstand, men gerne med ud på rejse eller ind i mere private rum.
 
”Der er en fysisk frihed i - specielt hvis man holder formatet småt – at jeg kan tage den med alle steder hen. Jeg er ikke afhængig af den der White Cube, jeg er ikke afhængig af, at der er et tidspunkt, hvor billedet bliver udstillet. Når jeg kigger i andres fotobøger, bliver det meget tydeligt dikteret, hvad der kommer efter hvad, men jeg har alligevel friheden til at bladre, bagfra. Man kan også invitere til det.”
 
Inddelingen i kapitler leder tankerne hen på prosa. Mette Juul nævner selv Raymond Carvers Dirty Realism som reference. Men forløbet er ikke fastlagt på forhånd. Titlen er sat på bagsiden af omslaget, så læseretningen kan vendes. Kapitlerne kan derfor kun næsten anskues som noveller og billederne blot nærmest læses som afsnit. På den måde ligner "Extended Freedom" mere poesi end prosa, mere interaktiv videokunst end spillefilm.
 
”Hvis man kan tale om highlights og lowlights, så synes jeg, det er fint at have en masse lowlights, sådan at man lige kan sidde og summe lidt over det. Det bliver tit sådan i fotobøger, at man tager alle de gode. Når man har set en fotobog, er man nogle gange helt udmattet og forpustet, fordi man – ligesom med musik – man får ikke den her fornemmelse af, at nogle gange er der highlights, op og ned. Med bogen har jeg haft lyst til at bruge den lidt mere dramatiske spænding.”
 
Men hvor den dramatiske form i de mest anvendte narrative forløb i film og prosa kan sættes på skabelon, punkteres dramatikken i billedbogen. I "Extended Freedom" er mange gentagelser af motiver, hvor kameravinklen blot er skiftet en smule. Og der er rigtig mange parkeringspladser. I pausens stilstand er der plads til undren og refleksion. Mette Juul skitserer det således:
 
 ”Det filmiske ligger mig på sinde, før det litterære. Jeg laver iøvrigt også film og filmer nu i North Dakota. Det er ligesom filmstills, hvor meget action og det, der i virkeligheden foregår, ikke er der. Og det må man så selv digte. Det er også derfor nogle af billederne er ret dødsyge. Det er de her billeder, som ikke ville komme med i traileren.”
 
Foto: Mette Juul.
Bogens layout: Line J. Smoke og Mirrors Studio.
Artiklen er skrevet af Vibeke Nielsen, maj 2012.